Om Joyann

Joyann Viktoria Cristina Nielsen

Jeg har over 25 års erfaring indenfor personlig udvikling, Feng Shui og praktisk spiritualitet. Hele mit voksne liv har jeg haft som mål at finde og opleve sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og omgivelser og at leve et spirituelt hverdagsliv. 

Min erfaring dækker både de indre processer gennem kropsterapi, åndedrætsterapi og healing og de ydre rammer gennem Feng Shui og Space Clearing. Jeg arbejder med en helhedsmodel som tager udgangspunkt i de problemer og udfordringer, som den enkelte kunde, klient eller kursist oplever.  

Uddannelser 

  • Zoneterapi med anatomi, fysiologi og sygdomslære på Helseskolen i Århus 1988
  • Kinesiologi hos Annie Bejart 1991
  • Ma-Uri massage hos Hemi Fox 1990-91
  • Heartworks massage hos Sherman Dudoit, Hawaii 1993-94
  • Source Breathwork hos Binnie A. Dansby 1993 -97
  • Neo Feng Shui på Neo Feng Shui Academy 2003
  • Feng Shui hos Lillian Garnier Bridges 2005
  • Space Clearing hos Joey Korn 2007
  • Space Clearing v/ Christan Hummel
  • ThetaHealing Intuitive Anatomy hos Signe Fjord 2007
  • Energy & Essence Practitioner hos Niia Jemina Bloch 2010/11
  • Soul Body Fusion® 2011

Baggrund
Jeg blev mor som 21-årig og blev derigennem konfronteret med angst, depression, ensomhed og manglende selvværd. Opgaven som enlig forsørger og mit ønske om at være en nærværende og støttende og kærlig mor satte gang i en søgen efter den dybere mening med livet og den spirituelle dimension.

Rejsen startede med kropsterapi, meditation og dans fra 1984. Jeg blev uddannet zoneterapeut, lærte forskellige kropsmassage- og healingsformer og havde klinik i København og Århus i mange år. Fra 1992 startede jeg et dybt arbejde med healing af fødsel og tidlig barndom og gennemgik fem års træning i Source Breathwork hos Binnie A. Dansby.

Jeg har også erfaret, hvad et gammelt hus med en uheldig indretning og rodet energi kan gøre ved en familie. Dette startede studiet af Feng Shui og Space Clearing i slutningen af 1999. Siden 2003 har jeg taget rundt som Feng Shui og Space Clearing konsulent hos  familier landet rundt og jeg underviser i  Feng Shui og personlig udvikling. 

Jeg har udgivet bogen Rum til Livsglæden – Joyful Feng Shui.

Jeg er også: Lykkeligt gift med Torben Nielsen, en gudsbenådet musiker, kærlig far og passioneret lærer og vejleder. Mor til Robert fra 1999, Thomas fra 1997 og Jonas fra 1982. Forelsket i og afhængig af  vores store, hyggelige og sjælfulde hus på landet, som også rummer kurser og workshops. Her er høns, hunde og katte, hjemmedyrkede grønsager, drivhus, frugttræer, hjemmebagt brød og masser af rum til livsglæden.

Digitalt kursus – fra rod til overskud

Sådan elsker du dit rod og forvandler det til overskud - digitalt kursus af Joyann Nielsen

Et kærligt oprydningskursus som viser dig vej fra kaos til overskud med Feng Shui, indre processer og konkrete metoder.

Du får video, audio, pdf og arbejdspapirer samt bonus-meditation fra Sofie Rose

Kun 349 kr

Læs mere her

Meditationsmusik med Torben Nielsen

Meditationsmusik med Torben Nielsen: Deep Inner Tones of the Soul